Efter en intens morgen med et hav af eventuelle løsninger på serverens problemer, er vi desværre stødt mod en stor høj mur. Efter nattens genstart har serveren slået en kæmpe bøvs, og det har resulteret i en masse korrupte filer. Vi må dermed konkludere at Tertius-filerne, samt alle andre verdener, er gået tabt. Både intern og ekstern backup af filerne ser ud til at være infiltrerede af noget udefrakommende (muligvis ransomware), som vi ikke har været opmærksomme på i tide.
Den seneste backup vi har kunne finde, lå på Ninjasticks computer og er nu uploadet. Denne backup er fra starten af Tertius.
Vi har aktiveret /hat på ubestemt tid, som et plaster på såret.
Vi må inderligt beklage de gener, som vi ved denne udmelding medfører.