Balladen om byggeriet i spawn.

De seneste dage har der været optræk til uenigheder på serveren, med samme tone som i januar.

Katalysatoren for denne opblussen af uenighed, er projektet med de offentlige farme i nærheden af Spawn. I har måske set det på mappet som en rund skive der er blevet bygget.

På ServerTeamets møde, har vi evalueret, og konkluderet at håndteringen af dette byggeri kunne have været håndteret bedre.

Byggeriet blev opført, uden at få afstemt om pladsen var tilstrækkelig. Det kom for derfor til at have en konsekvens for de omkringliggende bygninger. Noget der naturligvis er formuleret i regelsættet, og det skal vi også rette os efter.

Vi vælger derfor at nedtage byggeriet, og arbejde på et udkast til fremlæggelse til communitiet, hvor vi vil beskrive byggeriet, formålet med det, samt hvor vi gerne vil placere det.
Området ved spawn vil blive restaureret.

Et par ord om stemningen:

Det skuffer mig, at vi med denne sag, bevæger os i en retning, som vi længe har forsøgt at lægge afstand til.
Crafters er et åbent samfund, hvor det er i orden at være uenig. Det er i orden at ytre sig, så længe det foregår i en ordentlig tone.
Vi elsker gode forslag, og bruger tid på at behandle alle indkomne forslag på forum.

Dog havde vi i Januar en meget ubehagelig omgangstone på serveren, og det er denne tone der vender tilbage nu.
Lad mig derfor ridse nogle simple, men umiddelbart indlysende udsagn op:

Det er ikke acceptabelt at tale grimt og nedsættende om andre. Hverken direkte, eller mellem linierne.
Det er ikke acceptabelt at kommunikere i chatten med det ene formål at skabe splid, og fremprovokere reaktioner hos andre. Hverken offentligt eller privat.
Det er ikke acceptabelt, gennem sine handlinger, at forsøge at provokere, eller forsøge at få andre til “at slå først”.

Hvis man føler at man ikke kan overholde disse simple uskrevne regler, om almindelig god opførsel, bør man se sig om efter et nyt sted at “hygge” sig.

Jeg glæder mig over et Crafters, som kan fortsætte med at eksistere, på trods af kriser og spiller op- og nedgange.
Fordi vi tilbyder et spil, og en mulighed for et fællesskab, som måske tidligere har været større og mere deltagende, men som fortsat har noget at byde på.
Lad os få mere af denne adfærd, så vi også har et sted at være de næste mange år.

  • JacobBoTollak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.